Topembedsmænd og politikere siger, alting går for stærkt, og at det fører til forkerte beslutninger. Forskere siger, at tidspres gennem 25 år er den vigtigste årsag til, at flere og flere danskere får stress. Hvad er alternativet til at tale om det umulige: Hvordan sætter vi tempoet ned og skaber mere tid til det rigtige?

Jeg har alt for travlt. Det siger enhver leder. Forestil dig en leder siger det modsatte til dig. Jeg har masser af tid. Hvad vil du så tænke?

Vi tager det som et naturligt og uomgængeligt vilkår, at vi bare altid skal have alt for travlt.

Af to årsager synes det ikke at være bæredygtigt for hverken dig, din arbejdsplads eller vores samfund.

Topembedsmand: Vi kaster os hovedkulds ud i løsninger

Den første årsag er, at selv folketingspolitikere og topembedsmænd nu går foran og siger lige ud ad posen, at der bliver truffet forkerte beslutninger, fordi alting går for hurtigt.

En folketingspolitiker har for nylig talt om en syg arbejdskultur på Christiansborg, hvor politikerne skal tage stilling til store beslutninger om milliarder af kroner og vidtgående indgreb med mængder af rapporter og notater i sene nattetimer uden reel tid til at forberede sig. Dagen efter står de til regnskab for det hele i medierne.

I den nye bog ”Entreprenørstaten”, skrevet af en tidligere embedsmand i Finansministeriet, udtaler Martin Rossen, tidligere stabschef i Statsministeriet under Mette Frederiksen:

”Man har sjældent tid til den rigtige problemformulering i politik. Og det er en central grund til, at der er så mange problemer, vi ikke har løst i de senere år. Vi kaster os hovedkulds ud i løsninger”.

I den samme bog udtaler en tidligere skatteminister, at ”vi politikere har vedtaget utroligt meget lovgivning, som ikke er administrerbar”.

Forskning: Tidspres er årsag til, at alle stress kurver peger den gale vej

Den anden årsag er, at alle stress kurver i Danmark peger den gale vej på arbejdsmarkedet og i vores skoler og uddannelser. Når det kommer til at forstå de høje stresstal i Danmark, skiller en udfordring sig markant ud – og det er oplevelsen af tidspres.

I den seneste undersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, bliver der igen peget på denne årsag. Undersøgelser og forskning har igennem sidste 25 år vist, at tidspres står øverst på listen over årsager til stress og andre psykiske konsekvenser.

Hvordan i alverden er det muligt at bremse et tempo i en verden, der bare raser afsted?

Jeg vil spørge på en anden måde. Hvis de to årsager er rigtige, hvad er så alternativet til at gøre det umulige og forsøge at tale højt om, hvad der sker, og hvad vi kan gøre?

I det små starter det måske med, at vi taler om, at vi vil prioritere vores valg bedre, så alt ikke haster, og så vi ved, at vi har god tid til at være grundige om det vigtige.

Er det en af dine vigtigste ledelsesopgaver? At skabe mere tid til det rigtige. Og at finde måder at tale åbent om det på.

Hvad gør du som leder?  

En god chef sagde en gang til mig, at vi måtte give de opgaver, vi fik, karakterer for, hvor godt vi ville løse opgaven. Søren – vi er nødt til at tale om, at det er okay lige at fedte den hjem med karakteren 2 eller 4 nogle gange, og se hinanden i øjnene, når karakteren bare skal være 10 eller 12. 

Og nogle gange dumper vi sågar, fordi vi har valgt at prioritere noget bort med åbne øjne.

Hvor starter du? Hvordan taler du om stress og tidspres? Der er meget, vi ikke selv er herre over i eget hus. Men hvordan du kommunikerer om og tackler processer og tidspres som leder, det sender signaler til alle dine omgivelser.

Du kan som leder gå foran og være med til at vende skuden. Gode gamle ordsprog siger noget i retning af:

“Vi bliver, som vi taler”


Læs flere artikler.

Lyt til min podcast Flaskeposten.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel