Hvad er professionel coaching egentlig?

Aldrig har ledere og engagerede mennesker haft mere brug for professionel coaching i arbejdslivet for at opnå resultater, begå sig, opretholde mental balance og tage ansvar. Og det er der brug for. Mennesker der tager ansvar for vores samfund.

Jeg har stødt på mange mennesker, der ikke ved, hvad coaching er. Jeg har også stødt på mange, der tror, de ved, hvad coaching er.

Det er pudsigt, at det er så bredt anerkendt, at vi skal passe på vores fysiske helbred og taler om at tabe os, spise sundt og motionere. På disse områder er det sågar ret okay at opsøge støtte og hjælp.

Det er knap så udbredt at tale om, at vi skal være meget mere bevidste om at pleje og træne vores tanker og vores mentale tilstand. Moderne ledelseslitteratur fra Harvard Business taler om netop dette.

I artiklen ”WHO advarer: Vores hjerner er truet” beskriver jeg, hvordan videnskaben advarer om, at al for meget information og negative nyheder truer vores mentale sundhed og beslutningsprocesser.

Vi har simpelthen brug for at passe bedre på vores hjerne

I Danmark har vi gennemsnitligt aldrig haft højere velstand, sundhed og levealder, men alligevel peger alle stresskurver den gale vej, som jeg har skrevet om sammen med stressekspert Thomas Milsted.

Vi har simpelthen alle sammen brug for at passe bedre på vores hjerne og vores mentale sundhed i den forvirrede og kaotiske tid, vi lever i. Som leder bærer du et kolossalt ansvar for dig selv og dine medarbejdere.

Og hvordan gør vi så det? Det er almindeligt anerkendt, at elitesportsudøvere har brug for professionel coaching for at opnå resultater. Når jeg fortæller, at jeg er blevet coach efter internationale standarder (ICF) hos Sofia Manning, kan jeg læse i folks øjne, at der stadig er et stykke vej til, at coaching bliver opfattet som et moderne og uundværligt værktøj på en professionel arbejdsplads i Danmark. 

Den folkekære professor, Svend Brinkmann, er også blevet populær på udtalelser som: ”Tag nej-hatten på, fyr din coach, og hold op med at mærke efter i dig selv”. Manden er genial, og jeg holder meget af ham. Han sætter vigtige emner i vores tidsånd på spidsen, men isoleret set er sætninger som disse jo det rene vrøvl.

Aldrig har ledere og engagerede mennesker haft mere brug for professionel coaching i arbejdslivet for at opnå resultater, begå sig, opretholde mental balance og tage ansvar. Og det er der brug for. Mennesker der tager ansvar for vores samfund. Mennesker i balance.

Det er godt givet ud for både den enkelte og for arbejdsgiverne

Vi skal altid snakke tæt med vores kolleger, venner og kære. Men en coach, der har erfaring med velafprøvede værktøjer og spørgeteknikker, som ikke kender en, og som tager sit afsæt i, hvordan verden ser ud nu, og hvordan du kommer videre. Det er godt givet ud for både den enkelte og for arbejdsgiverne.

En ”coach” er ikke en beskyttet titel, og du skal derfor vælge din coach med omhu. Det gør vi så fint mange andre steder i livet. Støder vi fx ikke på vinduespudsere, mekanikere, rådgivere og sundhedsmedarbejdere, som vi har mere tillid til end andre?

Jeg har selv gode erfaringer. Dygtige coaches har flere gange bragt mig et skridt videre i mit arbejdsliv, og noget af det afgørende er netop, at vi har mødt hinanden på en forudsætningsfri platform. Det er faktisk forskrækkende, som ens egne tankebaner og mønstre kan spænde ben for en. Jeg har selv været der.

Og helt ærligt – det er altså ikke spor hokus-pokus. Det er at være professionel anno 2022. Måske bliver du, ligesom jeg, overrasket over, hvor meget coaching kan rykke i dit arbejde for at nå dine mål?

Alt det. Det er baggrunden for, at jeg over to år har udviklet personlige træningsforløb for ledere og tilbyder individuel coaching og støtte til kommunikation.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel