Tænk hvis alle de ansvarlige var taget på en svensk ødegård i 24 timer og røget en fredspibe sammen i de berømte dage i november 20201. Hvad var der så sket?

Hvis vores hjerner hele tiden er under pres, hvordan kan vi så være sikre på, at vi træffer de rigtige beslutninger for os selv og mennesker omkring os?

Det er en godt skjult hemmelighed: WHO advarer mod, at for mange negative nyheder og informationsforurening truer vores hjerne.

Samtidig er forskningen klar: Tempo, tidspres og bekymringer er de vigtigste årsager til, at alle stresskurver peger den gale vej på arbejdsmarkedet.

Vores hjerner er truet – er det vor tids største udfordring for arbejdspladser og ledelser?

Er denne giftige cocktail en af vor tids største udfordringer for arbejdspladser og ledelser?

Debatten om Danmarks øverste ledelse er dampet op i SMS-røg. Nærmest symbolsk for WHO’s advarsel.

Om du er rød eller blå. Om du elsker eller hader Mette – og Inger. Bærer alle ledere så ikke et ansvar for at gå foran, trække stikket og sætte tempoet lidt ned og grundigheden lidt op?

Der var altså ikke atombomber på vej mod Danmark, da minksagen stod på sit højeste. Vel? Tænk hvad der var sket, hvis alle parter havde sagt – STOP, et øjeblik.

Hvis alle de ansvarlige var taget 24 timer på en svensk ødegård og besluttet sig for at forbyde ordene mink og corona nævnt under middagen og ved lejrbålet. En fredspibe, et glas svensk cider og behagelig rødvin. Stilhed en time eller to. Masser af skønne ABBA melodier. Ingen SMS’er.

Det var jo altså ikke en atomkrig der brød ud

Hvis alle så var mødt friske og veludhvilede frem kl. 7.00 til intensive drøftelser hele formiddagen med den lækreste morgenbuffet og duften af ny brygget kaffe. F.eks. med videokonferencer med WHO’s eksperter og med alle relevante topembedsmænd. Selvfølgelig forberedt af embedsmænd hele aftenen og natten.

Alt sammen med det mål, at der skulle træffes en forsvarlig beslutning samme dag, og at der på 24 timer skulle skaffes så solid opbakning og enighed overhovedet bag, hvad der skulle ske.

Jeg anerkender, at hele processen var blevet forsinket i 24 timer. Men det var jo altså ikke en atomkrig, der brød ud.

Hvad var der så sket?  Var beslutningerne blevet bedre? Var det 24 timer værd? Havde vi så diskuteret SMS’er i dag? Har vi råd til ikke at stille sådanne spørgsmål?

Læs også min artikel på Point Of View International: WHO advarer: Din hjerne er truet

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel