Jeg designer unikke og personlige træningsforløb til ledere efter en grundig indledende samtale. Jeg lægger vægt på gensidig tillid, ordentlighed og høj kvalitet.

I træningsforløbene kan fx indgå et mix af disse 8 elementer

1: Skærp budskaberne

Med afsæt i dine aktuelle opgaver får du værktøjer og konkret støtte og feedback til hvordan du i din dagligdag kan komme endnu mere ud over rampen med det, du allerede gør. For det kan du 😉. Det har aldrig været vigtigere at være præcis og vedkommende for at blive hørt og opnå synlighed, medejerskab og samarbejde.

2: Spørg og lyt

Forstå mennesker omkring dig endnu bedre, så du opnår større gennemslagskraft. De simpleste øvelser er nogle gange de sværeste. Du får en øvelse, du kan lave selv eller med en kollega. Og du får en anden øvelse, du kan lave på din arbejdsplads. Hver eneste dag. Forstå mennesker omkring dig endnu bedre, så du opnår større gennemslagskraft.

3: Relationer er alt

Du får et 360 graders tjek af alle dine relationer rundt om dit virke med øvelser til dig hjemme i sofaen og på arbejdspladsen. Bliv bevidst om dine styrker, svagheder og blinde vinkler. Prioriter og fokuser på det, der virkelig betyder noget for dig at komme i mål med. Opfølgende samtale om dine muligheder med identifikation af dine vigtigste indsatser.

4: Skriv din flaskepost

Hvad er dine allervigtigste udfordringer eller visioner det næste halve år? Jeg hjælper med at sætte dit helt personlige touch på netop din flaskepost, og hvordan du får posten frem til de rette mennesker. Jeg tror ikke på, at smarte slogans og overfladiske tekster er bæredygtigt. Med mening og substans så du kommer et skridt tættere på det, du rigtig gerne vil.

5: Tal om det sværeste

Måske er det netop den indsats, der betyder mest for din autencitet, dine resultater og din arbejdsglæde. Det er også ofte der, det er mest ensomt at være leder. I personlige samtaler går vi tæt på. Vi stiller de sværeste spørgsmål, og vi finder sammen de bedste svar. Også hvis krisen kradser. Mulighed for dialog 24/7 og for hjælp til forberedelse og tekster.

6: Tænd gnisten

Når kun 20% af danskerne er engageret i deres arbejde, og forskning viser “jo mere engagement, jo mindre sygefravær”, er der da noget af et potentiale at forløse. Hvad gør du? Lad os gå igennem din hverdag og finde de små simple veje. Eller vi kan fx sætte spot på, hvordan du griber den næste undersøgelse af medarbejdernes trivsel an. Gør noget andet end du plejer.

7: Less is more

Hvordan er du fuldt tilstede i mødet med alle dine relationer? Hvordan er du sikker på at “connecte” rigtigt med mennesker i en travl kalender? Bryd vaner. Nogle gang er mindre tid med kvalitet at foretrække. Få inspiration til ugens vigtigste møde: Mødet med dig selv.

8: Observation

Hvordan møder du dine omgivelser i øjenhøjde? Hvordan finder du de små og gode måder at være dig selv på midt i travlhed, roller og strategier. Der hvor du skaber tryghed, nærhed og fællesskab. Jeg tilbyder at observere en dag på dit job ved større møder eller begivenheder. Få personlig feedback.

Læs mere om 1-6 måneders træningsforløb

Nå dine mål som leder
Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel