Gevinster for din ledelse og organisation

Hvad får din arbejdsplads, ledelse og organisation ud af, når der bliver sat fokus på ledernes kommunikation på nye måder? Ledere er ofte særligt udfordret af hastige forandringer, digitale systemer og fx mails i indbakker og flere online møder.

Det er ikke let at begå sig i, for alle vilkår for relationer, processer og kommunikation mellem mennesker er i dette årti under grundlæggende forandring. Det er fakta: Lederes kommunikation har stigende betydning for kerneopgaver og bundlinje. Fire eksempler er:

1: Mere ro – færre ildebrande

Jo bedre ledere forstår og begår sig med dialog og kommunikation 360 grader rundt om deres virke, jo mere bliver der skabt ro og retning fremfor usikkerhed og ildebrande.

2: Fremmer engagement

Det er veldokumenteret, at god kommunikation på arbejdspladsen fremmer engagementet blandt medarbejderne.

3: Mindre sygefravær

Arbejdsmiljøforskning viser: Jo mere engagement, jo mindre sygefravær, jo bedre økonomi.

4: Lederes adfærd er afgørende

Internationale studier dokumenterer, at lederes adfærd og kommunikation afgør op til 70% af medarbejdernes engagement.

I Danmark bliver det tit taget for givet, at det at kommunikere – det er bare noget ledere skal, kan og gør. Der er hjælp at hente til IT, HR, jura og økonomi. Selvfølgelig skal lederne også have støtte til kommunikation i en digital tidsalder.

Hold da op hvor er der gevinster – og også lavthængende frugter – at hente. Der er masser af gode lederuddannelser og spændende litteratur. At kommunikere – det lærer du bedst i praksis.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel