Dit digitale liv: 3 kølige fakta og 3 anbefalinger

Tre kølige fakta

1: Folk læser ikke, hvad du skriver

Når ledelser sender nyheder ud i mails og på intranet til medarbejdere, er virkeligheden, at nogle gange er det kun halvdelen, der åbner teksten, og en fjerdedel der læser teksten.

2. Halvdelen bliver misforstået

Vi skriver flere og flere tekstbeskeder til hinanden i mails og i digitale systemer. Forskning viser, at op mod halvdelen af beskederne bliver misforstået af modtagerne.

3. Den personlige afstand vokser

De digitale distancer gør, at vi mødes mindre og taler mindre sammen personligt. Hvordan kan vi egentlig vide, hvad det betyder for engagement, arbejdsglæde og fællesskab på arbejdspladsen?

Tre anbefalinger

1. Mød mennesker i øjenhøjde – hver dag

Kom væk fra skærmen. Grib telefonen. Husk den lille sludder ved kaffemaskinen. At skrive beskeder og mødes online – det er bare ikke det samme. Vi kan så let gemme os. Find din måde at møde mennesker i øjenhøjde på. Også når du er digital.

2. Få styr på din flaskepost – brug tid på det

Vi kommunikerer alt, alt for meget. Vær bevidst om hvad der er væsentligt – og kommuniker meget mindre, men bedre. Lav den grundige, visionære, velformidlede tekst med de rette budskaber til de modtagere, du vil nå. Og byg dialog og formidling herudfra overalt hvor du færdes i din hverdag.

3. Sæt en bodyguard foran din hjerne

Vi modtager alt for meget information, alt for mange data. Vi løber tit rundt efter ting, der egentlig ikke haster, og vi lader vores hjerne forstyrre i tide og utide. Vi er nødt til at fokusere på det væsentlige. Det, der virkelig betyder noget. Billedligt talt: Lad en bodyguard hjælper dig med at stå vagt om, hvad du lader din hjerne fokusere på i dag.

Få designet støtte i din hverdag til netop det, du har brug for

Læs om mine personlige trænings- og udviklingsforløb her

Læs om mine forløb for dit, dit team og din arbejdsplads her

Tilmeld dig gratis nyhedsbrev med viden og inspiration ca. 1 gang om måneden

Tilmeld dig min gratis gruppe på Facebook, InspirationsHub, hvor jeg jævnligt deler viden og gode råd.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel