Få et anderledes besøg på din arbejdsplads

Selvfølgelig kan du få det 10% sjovere på jobbet. Det er ikke spor ”pladder-positiv tænkning”. Alle måder vi taler og skriver med hinanden på er under voldsom forandring. Forskning og globale studier dokumenterer, at vi alle, hver især, kan opnå bedre relationer, når vi bliver mere bevidste om måden, vi kommunikerer med hinanden på i vores daglige arbejdsliv.

Det taler vi alt for lidt om. Med inspiration i værktøjer fra coaching- og udviklingsmiljøerne omkring Sofia Manning og amerikanske Tony Robbins har jeg udviklet oplæg og øvelser, der kan passes ind i hverdagen på din arbejdsplads.

Som et morgentræf, en anderledes frokost, et foredrag eller en workshop med oplæg, overraskelser og diskussion. Ærindet er give viden til inspiration, konkrete redskaber og simple leveregler, som I kan gribe fat i – med det samme.

Selvfølgelig kan vi rykke 10%

Vi ved:

  • At danskere generelt, sammenlignet med andre folkefærd, er ret lykkelige.
  • At det store flertal af danskere ikke er så engagerede på vores arbejde.
  • At mange oplever travlhed og pres, og at vi får en hel del ting til at haste, der ikke nødvendigvis haster.
  • At jo mere vi engagerer os på arbejdet, jo mere trives vi generelt og undgår stress.

Selvfølgelig kan vi blive 10% mere engagerede og bruge 10% mere tid på det, der er vigtigt. Der er selvfølgelig meget, vi ikke har kontrol over. Men det vi har kontrol over – det er, hvordan vi taler, skriver og opfører os overfor hinanden i vores nye digitale tidsalder. 360 grader rundt om vores daglige arbejdsliv.

Spørger du mig er målet ”10% sjovere” lavt sat. Jeg tror 20% er muligt er opnå. Der er så mange gode energier i Danmark, der ikke blomstrer rigtigt. Prøv at omsætte sådanne tal til tid, ressourcer og økonomi på din arbejdsplads.

Hold det simpelt, dumme

Lad os vende alting lidt på hovedet. Der er så meget viden, uddannelser og kurser. Så mange eksperter, undervisere og konsulenter. Lad os få det hele lidt ned på jorden. Vi gør alt for mange ting alt for komplicerede. Lad os tage afsæt i hvordan vi skriver, taler og kommunikerer med hinanden. Lige nu.

Som en amerikansk milliardær har udtalt – i tråd med citater nobelprisvinderen Albert Einstein og kunstneren Leonardo Da Vinci: “Any fool can make something complicated. It is hard to keep things simple”.

Afsæt i for-samtale og 6 spørgsmål

Mine besøg bliver selvfølgelig designet, så det passer til behov, rammer og realiteter på netop din arbejdsplads ud fra bl.a. følgende 6 spørgsmål og en for-samtale:

  • Hvad fokuserer vi på i dag?
  • Hvad skaber mening og værdi?
  • Hvilke historier fortæller vi?
  • Hvordan italesætter vi travlhed?
  • Hvordan anerkender vi hinanden?
  • Hvordan møder vi mennesker i øjenhøjde?

Læs mere, faglig baggrund og invitation:

Tilmeld dig gratis nyhedsbrev med viden og inspiration ca. 1 gang om måneden

Tilmeld dig min gratis gruppe på Facebook, InspirationsHub, hvor jeg jævnligt deler viden og gode råd.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel