Lancering af ny bog med lidt morgenmad – den 6. oktober

Søndag den 6. oktober præsenterer jeg min nye bog i en lille event i skønne omgivelser på 5. sal i NOR – Nordic Health House i København NV fra 10-14, på Hejrevej 30. Det er gratis at deltage, og arrangementet er åbent for alle interesserede. Tilmeld dig ved at skrive mail til sj@lederkommunikation.nu eller SMS til 30104197.

Bogen “Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv” bliver udgivet af Skriveforlaget den 11. oktober.

Program:

10.00 – 11.00: Lidt morgenmad 

11.00 – 12.30: Jeppe Boel Isager, Michael Bjerrum, Søren Jensen

  • Introduktion til NOR. Leder af Nordic Health House, Jeppe Boel Isager, tidligere salgschef i Nike, fortæller om, hvad de tre etager i NOR rummer af behandlere og yogaaktiviteter.
  • Introduktion til yoga. NOR’s erfarne yogalærer Michael Bjerrum fortæller om, hvorfor yoga er sundt og godt for mennesker i alle aldre.
  • Introduktion til Smilets kraft. Alt for mange har det ikke godt arbejdslivet. Alle kurver for stress og trivsel i Danmark peger den gale vej. At arbejde er også at leve. Har du det godt i arbejdslivet, får du det også bedre i livet. Der er så forbavsende meget, du selv kan gøre – allerede i morgen. Bogen er dokumenteret i forløb med 110 medarbejdere og har over 100 faglige kilder som fundament. Men ikke mindst: Uden levereglerne havde jeg aldrig vundet smilet tilbage, skrevet denne bog og inviteret til dette event.

12.30 – 14.00: Hygge, snak, et enkelt glas vin

Jeg glæder mig til at se dig 😊

Søren Jensen

PS: Snigpremiere – lyt til Episode 1 af 7 i min nye podcast “Med smilets kraft”.

Få besked når podcast og bog udkommer efter sommer 2024.

Bogen udspringer fra min jagt på det gode arbejdsliv fra verdens mest spektakulære event for personlig udvikling på Elcetronic Ways i Florida til Dalai Lamas tempel ved foden af Himalaya-bjergene i det nordlige Indien – over mine mange møder med ukrainske flygtninge i København. Det tegner videoen her et lille billede af 😉

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel