Tænd de sociale medier – ellers ender du som passiv tilskuer til samfundsdebat

Kronik i Kristeligt Dagblad: Samfundsdebatten ender alt for tit i sort-hvide grøfter. I min nye debatbog opfordrer jeg alle til at tænde de sociale medier og engagere sig mere. Det er ikke en løsning at slukke, for morgendagens samfund bliver skabt i nye digitale virkeligheder.

Kronik bragt i Kristeligt Dagblad 25. juni 2020:

Coruna virus står også som et statement for, hvor meget vi i 2020 lever i en ny virkelighed, hvor den digitale samtale sætter dagsorden i den globale landsby. Verden har aldrig før talt så meget på kryds og tværs om en sygdom, og konsekvenserne for vores liv og samfund er kolossale. Hvad der sker i denne digitale samtale, det har vi brug for at tale meget mere om.

Tænk hvilke kolossale kræfter, der er sat i gang i samtalen om sundhedens sag i disse måneder. Hvordan får vi fundet ud af, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan vil en sådan handlingskraft kunne anvendes i vores globale landsby om andre af klodens udfordringer?

I Danmark har vi i de senere år ofte hørt en tone af: “Alle de forfærdelige skærme og sociale medier, kan vi da ikke bare slukke for dem?” Mange anbefaler, at vi skal tale om digitale vaner, slukke for skærmene og passe bedre på vores børn og unge. At digitaliseringen er gået for vidt. Og ja. Der er meget rigtigt og vigtigt. Jeg siger ingen imod.

Men der er et problem med den tilgang. Problemet er virkeligheden, som buldrer afsted derude, og den er ikke længere, hvad vi tror, den er. Virkeligheden er for længst blevet digital, og derfor kan vi ikke bare slukke. Man kan  ignorere eller “stå af”, f.eks. ved at snuppe en “digital detox”, som er blevet populært i mange kredse. Men det er for et fåtal.

Ønsker du at påvirke samfundsdebatten – eller vil du være passiv tilskuer?

Faktum er, at milliarder af mennesker er på sociale medier mest via deres telefoner hver dag. Det er også et faktum, at bevægelsen bag såvel valget af Donald Trump som Storbritanniens Brexit i høj grad er skabt gennem massive kampagner på især Twitter, YouTube og Facebook, ligesom fremtidige valg sikkert også vil blive udspillet på andre medier som Snapchat og TikTok.

Vi ved også, at såvel den højreradikale Rasmus Paludan som klimaforkæmperen Greta Thunberg, blev født på de sociale medier.

Vi oplever ofte, at samfundsdebatterne graver grøfter, hvor man enten skal være for eller imod, og hvor en dårlig eller ligefrem hadefuld tone bryder frem, mens en kvik online afstemning vil have os til at svare “ja eller nej”.

Debatter om klima og flygtninge er eksempler på debatter med kolossale udfordringer, der har betydning for vores slægters fremtid, men hvor debatternes tone og polarisering let trænger os op i hjørner, hvor vi er bange for at blive kaldt racister eller klimatosser, corona kyniker eller corona hysteriker.  

I en farlig cocktail koger samfundsdebatten op i selvforstærkende cirkler, hvor vi både er med til at sætte gryden i kog, når vi gør noget, og når vi ikke gør noget. Hvis vi reagerer på billeder af Rasmus Paludan, spreder vi hans budskab. Hvis vi ikke holder øje med, hvad han gør, vokser han frem på YouTube for øjnene af vores børn og unge, uden at vi opdager ham

Den digitale udvikling udfordrer os alle – borgere som politikere og bevægelser samt institutioner. Derfor er vi nødt til at spørge os selv:

Hvordan ønsker vi at påvirke, hvad der sker i det vilde digitale vesten, som vi er en del af, uanset hvad vi måtte mene? Alternativet er, at du risikerer at være passiv tilskuer til, at andre sætter samfundsdebatten og dermed dagsordenen i morgendagens samfund. For der er mange derude, som gerne vil påvirke og styre vores digitale samtale.

Vi skal være verdensmestre til at tænde med kløgt og bevidsthed 

Vi skal som de digitale frontløbere, danskerne er, gå foran og tale om udfordringer og skadevirkninger ved digitalisering og skærme. Vi skal være intet mindre end verdensmestre til dette. Derfor skal der også lyde en stor anerkendelse til de eksperter, som har sat digital sundhed og vaner på dagsordenen.

Men vi skal også passe på. Vi skal ikke slukke skærme og sociale medier. Vi skal være verdensmestre til at tænde med kløgt og bevidsthed.

Når et stresspanel nedsat af regeringen med eksperter som sit første forslag i 2019 lancerede forslaget ”Luk forældreintra på skolerne” og når mange voksne impulsivt svarer ”Ja, forbyd dem”, når der tales om mobiltelefoner i skoler, så går vi galt af den digitale virkelighed, som vores børn og unge vokser op i.

Vi kan ikke sætte virkeligheden udenfor døren 

Som konkret eksempel skal vi spørge, om det er en forkert vej at gå, når mange danske folkeskoler vælger at forbyde mobiltelefoner helt i skoletiden? En svensk uddannelsesleder har i en artikel på LinkedIn opsummeret ny forskning på området og spørger:

“Användning av mobiltelefonen i skolan kan sägas vara en spegling av samhället utanför skolan. Att elever tar med sig och använder mobiltelefonen som ett verktyg i skolan är ur det perspektivet en självklarhet.  I ljuset av det, kan det vara värt att vända på frågan om förbud av mobiltelefoner i skolan och istället fundera över vad som går förlorat vid ett förbud”.

Vi voksne har ikke en chance for at følge med tempoet i den digitale udvikling. Før eller siden fumler vi med fjernbetjeningen, og når vi går på Instagram, er vores børn allerede hoppet på SnapChat, Vi skal derfor tale meget mere om de sociale medier, og hvad der sker i vores samfundsdebatter, sammen med vores børn og unge.

Mobiltelefoner og sociale medier er en del af vores nye virkelighed overalt. Også i skoler og på uddannelser. Vi må erkende, at det også er der, at tonen i vores samfundsdebat bliver sat. Vi kan ikke sætte denne virkelighed udenfor døren.

Debatten om forbud eller ej mod mobiltelefoner på skoler er derfor på mange måder symbolsk for hele diskussionen om digital dannelse, og for hvordan vi sammen kan styre teknologien og dermed også finde veje til at skabe en bedre digital samtale.

Det er i grunden smukt: Den digitale udvikling tvinger os til at tale meget bedre sammen på tværs af generationer. For vi kan ikke finde løsningerne hver for sig.

Samfundsdebatten er en grundsted i vores samfund

Den gode samfundsdebat er en vigtig grundsten i vores samfund. Men det er som om, der går malware i den digitale samtale, når fronterne trækkes op. Kan vi sammen med vores ungdoms stemme finde veje til at skabe en bedre tone, hvis vi sætter mere fokus på at tale om, hvad der faktisk sker derude i den digitale samtale, og hvad vi alle hver især kan gøre?

For vi kan gøre meget. Internettet og de sociale medier er også en gave for din ret til at ytre sig og for din mulighed for at møde mennesker. Blandt en række gode råd til, hvad du kan gøre som borger og medarbejder i Danmark 2.0, så kan du fremfor alt starte med at bruge lidt mere tid på at forstå, hvad der sker på de sociale medier, du tænder.

Der er mange faldgruber og dumme ting, ja, men prøv at fokusere på og læg mærke til de mange positive ting og mulighederne for faktisk at være sociale, føre samtaler og møde mennesker og for at bruge medierne til at ytre sig.

Vi har som mennesker i dag bedre muligheder end nogensinde for at skabe vores egne fortællinger og påvirke verden omkring. Tænk hvis vi kunne flytte, skal vi bare sige 25% af den tid, vi bruger bag skærme, til at engagere os mere og flytte debatterne i bedre retninger.

Der er så mange smukke ting i verden. Vi taler om alt muligt andet. Vi bliver, som vi taler.

Læs mere om og køb Debatbogen “TÆND – det digitale Danmark og ungdommens stemme” hos bl.a. Saxo: https://www.saxo.com/dk/taend_soeren-jensen_haeftet_9788793958159


Flere artikler og debatindlæg.

Tags

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.