Negative nyheder

Det er en godt skjult hemmelighed. WHO har længe advaret verdens befolkninger mod negative nyheder. Og videnskaben bakker op. Stigende informationsmængder og for mange negative nyheder 24/7 er skadelige for vores sundhed. Infodemier er vor tids nye trussel. Er det en af de største udfordringer, som vi alle sammen hver især og vores ledelser og arbejdspladser står over?

Artikel bragt på Point Of View International, 9. november, 2021

Alting går hurtigere og hurtigere, og det gælder om at være først, bedst og stærkest. For årtier siden fik vi i de gode gamle dage i de rolige 1970’ere serveret nyhederne i avisen på morgenbordet med rundstykket og i TV-avisen til aftenkaffen. Ellers var der normalt rimelig meget fred og ro.

Som graferne viser, er verden vendt på hovedet. Nu har vi fået for travlt til at vente. Vi kan udrette nok så meget med systemer og teknik, men har vi tabt rummet til tanke og refleksion? Sætter vi for lidt pris på menneskelig dybde og visdommens kilde?

Repeated and detailed information can lead to chronic stress and confusion

Corona-pandemien har afsløret en ny epidemi. Verdenssundhedsorganisationen WHO taler om infodemier, og forskere advarer om, at menneskers hjerner i dag bliver overloadet massivt med informationer og data.

En artikel i det videnskabelige tidsskrift Public Mental Health beskriver i marts 2021 situationen således:

“As billions are being isolated at their homes to contain the infection, the uncertainty gives rise to mass hysteria and panic. Amidst this there has been a hidden epidemic of “information” that makes COVID-19 stand out as a “digital infodemic” from the earlier outbreaks”.

Repeated and detailed content about the virus, geographical statistics, and multiple sources of information can all lead to chronic stress and confusion at times of crisis. Added to this is the plethora of misinformation, rumor and conspiracy theories circulating every day”.

Kære WHO – hvordan i alverden skal vi leve op til dine gode anbefalinger?

Det er en godt skjult hemmelighed. Vores hjerner er truet. WHO advarer faktisk befolkninger verden over mod at se for mange nyheder.

Det står direkte i WHO’s anbefalinger, at det er en god ide at reducere tidsforbruget på at læse COVID-19 relaterede nyheder. WHO anbefaler kun at opsøge nyheder om pandemien en til to gange om dagen.

Det er i virkeligheden ret opsigtsvækkende. At det ikke er meget mere omtalt, er et vidnesbyrd om, at det er blevet så vigtigt, at alting går hurtigt, at det synes som om, at vi sjældent levner rummet til de mere langmodige overvejelser om, hvad der er væsentligt.

Dagens nyhed er for længst blæst videre.

For kære WHO – hvordan i alverden skal vi som borgere leve op til dine gode anbefaling?

Hvis vores hjerner hele tiden kommer under pres, træffer vi så de rigtige beslutninger for os selv og mennesker omkring os?”

Nyheder om Corona, tal fra alle verdens kroge, hvad der truer os i morgen og dagens skarpe fra atter en virolog er blevet bombarderet i hovedet på os alle sammen i op mod to år 24/7.

Bombardementet er suppleret med en militærisk udført tilplastring af hele vores fysiske landskab med afstandsskilte, retningspile og advarsler, med højtalerudkald og med breve, vaccinationspas og apps.

Informationsforurening på linje med støj og skadelige kemiske stoffer

Vi har ikke noget valg. Vores hjerner er fanget i krydsilden. Kald det infodemi eller kald det informationsforurening på linje med støj og skadelige kemiske stoffer.

Videnskabelige artikler leverer belæg for WHO’s anbefalinger og peger f.eks. på:

  • At mennesker udsat for negative nyheder hyppigere får angst, irrationelle overbevisninger og oplever en mindre følelse af optimisme (Anxiety, Stress & Coping 2001).
  • At undersøgelser af israelske tv-seere viser, at når frekvensen af negative nyheder øges, forsøges risikoen for angst, psykiske forstyrrelser og søvnbesvær (Psychiatry 2015)
  • At mennesker der så TV-nyheder med negative budskaber viste signifikant flere tegn på ængstelse og bekymring end mennesker der så TV-nyheder med positive budskaber (British Journal of Psychology 2011)

Det er for nemt bare at sige sluk

Vi bliver alle fanget i nutidens ustoppelige kædereaktion:

Det gode spørgsmål er, hvad der sker, når hjernen kommer ”out of order”:

Er det vor tids største ledelsesudfordring?

Det er for nemt bare at sige sluk. Vi lever også under en masse rammer og vilkår, som ingen af os har nogen jordisk chance for at ændre. Det er også for nemt at skælde politikere og journalister ud.  Vi bombarderer alle sammen hinanden hele tiden med informationer, data og nyheder.

Al vores ageren er flyttet ind i vores mobiltelefoner, som vi er blevet afhængige af. Hånden på hjertet. Vi kan jo ikke leve uden. Hele verden er altid kun et klik væk, og klikker vi ikke selv, gør dem, vi er sammen med, og de skal nok holde os up to date. Vi skal også vise, at vi kan følge med tempo og forandringer, for hvordan skal vi ellers beholde vores job og betale huslejen. ’

Hvad er konsekvenserne for vores bevidsthed og valg?

Er det en af vor tids største ledelsesudfordringer at knække koderne og finde veje til at bryde ud af kædereaktionerne i vores dagligdag hver især samtidig med, at vi lever i den verden, vi nu en gang gør?

For hvis vores hjerner kommer ”out of order” – hvordan kan vi så vide, at vi træffer de bedst mulige beslutninger for os selv og for mennesker omkring os?

Og hvornår ved du egentlig, om din hjerne er i farezonen for at blive presset ”out of order”? Ser du det selv i tide?

Hvad er konsekvenserne af vores bevidsthed og valg for dig selv, dine nære og vores omgivelser, dine kolleger og din arbejdsplads og for vores fælles velfærdssamfund?

”Alle de travlt beskæftigede er ulykkeligt stillet”

Måske giver den romerske filosof Lucius Annaeus Seneca (år 4 f.Kr. – år 65 e. Kr.) noget af forklaringen på vores tids forvirring for knap 2000 år siden i sine tekster ”Om livets korthed”. I det romerske imperies velmagtsdage havde de nemlig også altid for travlt.

Det kendetegner et trygt og roligt sind at kunne færdes frit i alle sit livs faser.

De travle sjæle kan, som var de under et åg, ikke vende sig og se tilbage. Deres liv løber således ud i det bundløse, og ligesom det ikke fører til noget at fylde nok så meget på, hvis der ikke er en beholder til at modtage og rumme det, således forslår nok så meget tid ikke, hvis den ikke kan slå sig ned noget sted. Angrebne og hullede sjæle ryger den lige igennem.

Nutiden er umådeligt kort, så at den for nogle slet ikke tager sig ud af noget, den er altid i fart, strømmer og iler. Den er borte, før den er kommet. De travlt optagne er kun interesseret i nutiden, som er så kort, at ingen kan nå at gribe den. Selv den unddrager sig dem, der skal være alle steder på en gang.

Hvad tilfældet råder over, tager du dig af. Hvad du har, der står i din egen magt, lader du fare. Hvad har du for øje? Hvad rækker du ud efter?

Alle de travlt beskæftigede er ulykkeligt stillet. Træk dig tilbage til noget mere roligt, mere trygt, mere ophøjet. Nu, mens blodet er varmt, bør du af al kraft søge et bedre mål.   

(Ovenstående er et redigeret udpluk fra Senecas tekster om tiden i kapitlet “Om livets korthed”, side 26-42, oversat af Villy Sørensen i bogen “Seneca”, Gyldendal)

Læs også mit blogindlæg: Mink/SMS: Tænk hvis alle de ansvarlige var taget 24 timer på en svensk ødegård og røget en fredspibe

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel