Din evne til at træffe beslutninger er truet

Sæt en bodyguard foran din hjerne. Vi er ramt af informationsforurening. Helt tilbage i 2002 annoncerede en koreansk topleder, at det ville ske. Forskere peger på, at menneskers og organisationers evne til at træffe beslutninger bliver påvirket. Det er den største udfordring for ledelser i dette årti. Det fantastiske er, at vi alle sammen kan gøre en forskel. Med vores hjernes kraft. Det vil en ny podcast på Point Of View International sætte spot på.

Artiklen er bragt på Point Of View International den 21. marts 2022

Hør podcast her – eller på Spotify

Det var præsidenten for det koreanske teleselskab (KTC), Dr. Paek-Jae-Cho, der – ifølge en koreansk videnskabelig artikel – første gang anvendte terminologien ”Information pollution”.

Det var tilbage i 2002. Siden da er den mobile datatrafik mildest talt eksploderet. Fra 2010 til 2020 viser tal fra Energistyrelsens telestatistik en eksponentiel vækstkurve for datatrafikken. Og udviklingen ser ikke ud til at stoppe.

På en tale ved den årlige konference i International Telecommunications Society (ITS) i 2002 sagde Dr. Paek-Jae-Cho – efter sigende lidt ved siden af den officielle agenda:

“Information pollution is broadly referred as an outcome of information revolution, wherein people are supplied with contaminated information, which is of less importance, irrelevant, unreliable and unauthentic, which lacks exactness and precision, which always has an adverse effect on society at large”.

”Vores evne til at træffe beslutninger bliver hæmmet”

I den videnskabelige artikel ”Information Pollution, a Mounting Threat: Internet a Major Causality” I tidsskriftet “Journal of Information Science Theory and Practice” i 2014 fra Korea Institute of Science and Technology Information bliver beskrevet, hvordan informationsforurening har ”en dyb indvirken på beslutningsevnen hos mennesker”:

“Decision making ability of individuals, institutions and for that matter even of organizations gets hampered due to supply of polluted information”.

Artiklen sammenligner informationsforurening med kendte forureningstyper som forurening af luft og vand og konstaterer, at det er som om, det er ikke gået op for os mennesker, hvad det er, der sker:

Information pollution is very much in existence for a quite long now, but it is the consumers of information, who have not yet realized the pollution associated with it.

Og det indebærer en risiko – for det er med informationsforurening som med andre typer forurening:

Things may again slip out of our hands and the situation may again become irreversible”.

“WHO og FN advarer verdens borgere”

Det er vægtige kilder i verdens internationale organisationer, som peger på alvoren af tidens tempo og informationsforurening for menneskers mentale sundhed.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret Verdens borgere mod at se Corona-relaterede nyheder mere end 1-2 gange årligt, og 10-20 år gamle videnskabelige artikler beskriver, hvordan stigningen i mængden af negative nyheder påvirker menneskers mentale sundhed og skaber:

  • Angst
  • Bekymring
  • Søvnløshed
  • Mentale forstyrrelser
  • Irrationelle overbevisninger

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) udgav i maj 2020 en såkaldt ”Guidance Note” med overskriften ”Responding to COVID 2019 Information Pollution”, fordi UNDP vurderede, at COVID 2019 repræsenterede en hidtil uset global kommunikationsudfordring.  

UNDP opfordrer til at være opmærksomme på dis-information, mis-information og mal-information:

“The resulting confusion of information is having negative repercussions not only on immediate public health outcomes, but also for human rights, social cohesion and conflict prevention”.

”Det er frygteligt at se, hvordan det ser ud med den mentale sundhed, især blandt de unge danskere”

I Danmark er Sundhedsstyrelsen netop udkommet med en kortlægning af Danskernes Sundhed anno 2021, der både viser tal for vores alkoholforbrug, vægt, rygning og mentale sundhed.

Især den mentale sundhed springer i øjnene som et af de helt store kritiske punkter. For her står det sløjt til, fortæller direktøren for Statens Institut For Folkesundhed til DR:

– Det er frygteligt at se, hvordan det ser ud med den mentale sundhed blandt især de unge danskere. Der er faktorer som eksempelvis stress eller ensomhed, hvor nedlukninger og Corona restriktioner formentlig har spillet en rolle, men det er desværre en udvikling, som har været undervejs længe før pandemien også, siger Morten Grønbæk.

Det er tankevækkende, at regeringen godt en uge efter offentliggørelsen af denne rapport vælger at gøre et totalt forbud mod tobaksrygning som den højest profilerede og mest italesatte indsats for danskernes sundhed. Overskriften på regeringens nye sundhedsudspil er: “Regeringen vil gøre fremtiden nikotinfri og flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne“.

Jeg spørger bare: Hvordan kan det være, at danskeres mentale sundhed ikke tog overskrifterne i regeringens sundhedsudspil?

For mig virker det som – endnu – et vidnesbyrd på, at vi fokuserer alt for lidt på menneskers mentale sundhed. Tænk hvis danskerne grundlæggende havde det bedre mentalt – hvilke afledte effekter kunne det have for vores fysiske sundhed?

Det er et faktum, at alle stresskurver i Danmark peger den gale vej. Blandt børn og unge, i skoler og på uddannelser, på arbejdsmarkedet og blandt medarbejdere og ledere.

Og at internationale Gallup undersøgelser viser, at kun 20% af danskerne er aktivt engagerede i deres arbejdsplads – mens 10% er aktivt uengagerede.

Tænk hvis vi kunne flytte nogle af de procenter, bare lidt?

”Det er den største udfordring, som ledelser står med i dette årti”

Det samlede billede er skræmmende klart. Der er solid videnskabelig dokumentation for, at det ikke står særlig godt til med menneskers mentale sundhedstilstand. Der er ingen grund til diskussion. Det er om at gribe til handling.

Årsagerne til at så mange danskere slås med deres mentale sundhed, er givetvis mange og forskellige. Men der er solidt belæg for og ingen tvivl om, at den kaotiske og forvirrede digitale verden med højt tempo, konstante forandringer og informationsforurening er en faktor.

Faglitteratur fra Harvard Business til verdens topledere fortæller, at der er brug for ”mindful leadership” og mindful organizations. Det er business. Simpelthen. Det er survival of the fittest.

Det er den største udfordring, som ledelser står med i dette årti.

Det fantastiske er, at vi alle sammen med vores hjernes kraft kan gøre en forskel. Du og jeg. Derfor har jeg valgt at prioritere min dyrebare tid og frivillige energi på at lancere en podcast sammen med Point Of View International: ”Flaskeposten”.

Det gør jeg for at yde mit bidrag til at blæse til angreb mod tidens tempo og informationsforurening. Jeg håber at skabe inspiration ved at dele viden og bringe simple øvelser ud til netop din hverdag, der kan gøre en forskel for dig og dine omgivelser. Lige der hvor du er i dag. Uden at bruge andet end den tid, du allerede har. Den første Flaskepost bærer titlen:

Sæt en bodyguard foran din hjerne

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel