”Søren er ikke bare endnu en konsulent eller oplægsholder.  Han kan da noget ganske særligt”

Jeg er nødt til at dele denne udtalelse – den gør mig ærligt talt ret glad:

“Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor meget de temadage, Søren holdt for alle 60 medarbejdere, rykkede på stemningen og trivslen. Jeg synes jo, vi har en rigtig velfungerende arbejdsplads, men der var alligevel opstået lidt negativitet og fnidder i den travle hverdag. Medarbejderne fik rigtig god energi, og de taler nu meget om og anvender viden og konkrete redskaber fra temadagene. Det er mit indtryk, at det gør en forskel for en hel del. Søren har også coachet to af vores arbejdsmiljørepræsentanter. Jeg vil bestemt anvende Søren igen og kan varmt anbefale det, han har udviklet. Jeg deltog selv i en af temadagene og er meget glad for, at jeg valgte at investere i netop dette. Jeg ved i øvrigt også, hvilken livssituation Søren personligt var i, da han afholdt temadagene. Det vidner for mig om, at Søren ikke bare er endnu en konsulent eller oplægsholder. Han kan da noget ganske særligt” (Chef på plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde, Susanne Palmblad)

Den 1. april drager jeg mod Italien. Til 2 måneders skrive- og yoga retreat. Jeg skriver min bog om jagten på det gode arbejdsliv. Jeg glæder mig.  Mit arbejde for over 100 medarbejdere på to plejehjem i ældreplejen i 2023 bliver selvfølgelig en del af bogen.

Og ja da – jeg tilbyder også andre arbejdspladser, hvad jeg har udviklet i Lederkommunikation.nu – du kan jo surfe lidt omkring på sitet her (det bliver opdateret senere i 2024).

Der gemmer sig en del her, men…

Fremfor alt er du så velkommen til at kontakte mig for at høre mere. For hele pointen i alt, hvad jeg tilbyder, er, at det skal passe til det, der er brug for derude – som på Himmelev Gl. Præstegård😉.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel