PODCAST – episode 5 af 5. Fakta: Globale og veldokumenterede studier viser, at kun 20% af danskerne er engageret i deres arbejde, og at mennesker gennemsnitligt bruger 50% af sin tid på ikke-vigtige ting og lader halvdelen af disse haste.
Spørgsmålet er simpelt: Hvorfor skulle dygtige danske ledere egentlig ikke kunne flytte de procenter, og hvilken forskel vil det gøre?
Hør min samtale med lederen for Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads, Ann-Christina Matzen Andreasen om dette i den sidste episode i sæson 1 af podcasten “Flaskeposten” på Point Of View International.
Læs om mit arbejde med podcasts her
Ann Christina Matzen fra Gentofte Kommunes Job- og Aktivitetscenter erklærer sin virksomhed for 90% ”ledelsesløs” og kan fremvise markante stigninger i medarbejdernes tilfredshed og fald i sygefravær. Hun har sammen med Alfred Josefsen bl.a. skrevet bogen “Ledelse i virkeligheden”.
Generelt viser forskning viser entydigt, at jo mere medarbejderne engagerer sig i deres arbejde, jo bedre bliver trivslen på arbejdspladsen, sygefraværet falder, og økonomien bliver forbedret.
De globale studier viser faktisk også, at vi kun bruger 30% af vores tid på ting, der virkelig betyder noget og fører til øget produktivitet. I podcasten stiller jeg spørgsmålet:
Kan vi flytte bare 10% af vores tid og energi og øge engagementet på vores arbejdspladser med 10%?
Selvfølgelig kan vi da det. Danmarks og Europas bedste arbejdsplads – og samtalen med Ann-Cristina Matzen Andreasen er et levende bevis på dette.
Når de globale studier også viser, at ledere påvirker medarbejdernes engagement med hele 70%. Så er svaret selvfølgelig: Ja. Som leder bærer du nøglen til at øge engagementet på din arbejdsplads.
Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel